Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi, antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Ecce quam bonum * et quam iucúndum habitáre fratres in unum. ‡
Psalmus 132 [1]
132:1 Ecce quam bonum et quam iucúndum, habitáre fratres in unum:
132:2 ‡ Sicut unguéntum in cápite, * quod descéndit in barbam, barbam Aaron,
132:2 Quod descéndit in oram vestiménti eius: * sicut ros Hermon, qui descéndit in montem Sion.
132:3 Quóniam illic mandávit Dóminus benedictiónem, * et vitam usque in sǽculum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ecce quam bonum et quam iucúndum habitáre fratres in unum.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Behold how good * and how pleasant it is for brethren to dwell together in unity.
Psalm 132 [1]
132:1 Hvor er det godt og herligt, * når brødre sidder sammen!
132:2 Det er som den gode olie på hovedet, * der flyder ned over skægget, over Arons skæg,
132:2 Ned over kjortlens halsåbning. * Det er som Hermons dug, der falder på Zions bjerge.
132:3 For dér giver Herren velsignelsen, * livet i al evighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Behold how good and how pleasant it is for brethren to dwell together in unity.
|
Ant. Confitémini Dómino * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
Psalmus 135(1-9) [2]
135:1 Confitémini Dómino quóniam bonus: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:2 Confitémini Deo deórum: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:3 Confitémini Dómino dominórum: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:4 Qui facit mirabília magna solus: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:5 Qui fecit cælos in intelléctu: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:6 Qui firmávit terram super aquas: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:7 Qui fecit luminária magna: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:8 Solem in potestátem diéi: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:9 Lunam, et stellas in potestátem noctis: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Confitémini Dómino quóniam in ætérnum misericórdia eius.
|
Ant. Give ye glory to the Lord * for his mercy endureth for ever.
Psalm 135(1-9) [2]
135:1 Tak Herren, for han er god, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:2 Tak gudernes Gud, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:3 Tak herrernes Herre, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:4 Han, som alene gør store undere, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:5 Han skabte himlen med forstandighed, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:6 Han bredte jorden ud på vandet, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:7 Han skabte de store lys, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:8 Solen til at herske om dagen, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:9 Månen og stjernerne til at herske om natten, * hans trofasthed varer til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Give ye glory to the Lord for his mercy endureth for ever.
|
Ant. Confitémini Dómino * quia in humilitáte nostra memor fuit nostri.
Psalmus 135(10-26) [3]
135:10 Qui percússit Ægýptum cum primogénitis eórum: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:11 Qui edúxit Israël de médio eórum: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:12 In manu poténti, et brácchio excélso: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:13 Qui divísit Mare Rubrum in divisiónes: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:14 Et edúxit Israël per médium eius: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:15 Et excússit Pharaónem, et virtútem eius in Mari Rubro: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:16 Qui tradúxit pópulum suum per desértum: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:17 Qui percússit reges magnos: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:18 Et occídit reges fortes: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:19 Sehon, regem Amorrhæórum: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:20 Et Og, regem Basan: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:21 Et dedit terram eórum hereditátem: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:22 Hereditátem Israël, servo suo: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:23 Quia in humilitáte nostra memor fuit nostri: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:24 Et redémit nos ab inimícis nostris: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:25 Qui dat escam omni carni: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:26 Confitémini Deo cæli: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
135:26 Confitémini Dómino dominórum: * quóniam in ætérnum misericórdia eius.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Confitémini Dómino quia in humilitáte nostra memor fuit nostri.
|
Ant. Give ye glory to the Lord * for he was mindful of us in our affliction.
Psalm 135(10-26) [3]
135:10 Han slog egypternes førstefødte ihjel, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:11 Og førte Israel bort fra dem, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:12 Med stærk hånd og løftet arm, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:13 Han kløvede Sivhavet, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:14 Og førte Israel igennem det, * hans trofasthed varer til evig tid;
135:15 Men Farao og hans hær styrtede han i Sivhavet, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:16 Han ledte sit folk gennem ørkenen, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:17 Han slog store konger, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:18 Og dræbte mægtige konger, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:19 Amoritterkongen Sihon, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:20 Og Bashans kong Og, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:21 Han gav deres land i eje, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:22 I eje til Israel, hans tjener, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:23 Han huskede os i vor fornedrelse, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:24 Og rev os løs fra vore fjender, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:25 Han giver føde til alt levende, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:26 Tak himlens Gud, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:26 Tak herrernes Herre, * hans trofasthed varer til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Give ye glory to the Lord for he was mindful of us in our affliction.
|
Ant. Adhǽreat lingua mea * fáucibus meis, si non memínero tui Ierúsalem.
Psalmus 136 [4]
136:1 Super flúmina Babylónis, illic sédimus et flévimus: * cum recordarémur Sion:
136:2 In salícibus in médio eius, * suspéndimus órgana nostra.
136:3 Quia illic interrogavérunt nos, qui captívos duxérunt nos, * verba cantiónum:
136:3 Et qui abduxérunt nos: * Hymnum cantáte nobis de cánticis Sion.
136:4 Quómodo cantábimus cánticum Dómini * in terra aliéna?
136:5 Si oblítus fúero tui, Ierúsalem, * oblivióni detur déxtera mea.
136:6 Adhǽreat lingua mea fáucibus meis, * si non memínero tui:
136:6 Si non proposúero Ierúsalem, * in princípio lætítiæ meæ.
136:7 Memor esto, Dómine, filiórum Edom, * in die Ierúsalem:
136:7 Qui dicunt: Exinaníte, exinaníte * usque ad fundaméntum in ea.
136:8 Fília Babylónis mísera: * beátus, qui retríbuet tibi retributiónem tuam, quam retribuísti nobis.
136:9 Beátus, qui tenébit, * et allídet párvulos tuos ad petram.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Adhǽreat lingua mea fáucibus meis, si non memínero tui Ierúsalem.
|
Ant. Let my tongue cleave to my jaws * if I do not remember thee, Jerusalem.
Psalm 136 [4]
136:1 Ved Babylons floder sad vi og græd, * når vi tænkte på Zion;
136:2 I poplerne derovre * hængte vi vore citere.
136:3 For vore fangevogtere krævede, * at vi skulle synge,
136:3 Vore plageånder krævede glædessang: * Syng for os af Zions sange!
136:4 Hvordan skulle vi kunne synge Herrens sange * på fremmed jord?
136:5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, * så gid min højre hånd må lammes;
136:6 Gid min tunge må klæbe til ganen, * hvis ikke jeg husker på dig,
136:6 Hvis ikke jeg sætter Jerusalem * over min højeste glæde.
136:7 Herre, husk edomitterne * for Jerusalems dag,
136:7 Dengang de sagde: Riv ned, riv ned, * helt ned til grunden!
136:8 Babylons datter, du ødelæggerske! * Lykkelig den, der gengælder dig den gerning, du gjorde mod os!
136:9 Lykkelig den, der griber * dine spædbørn og knuser dem mod klippen!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Let my tongue cleave to my jaws if I do not remember thee, Jerusalem.
|
Ant. Confitébor * nómini tuo, Dómine, super misericórdia et veritáte tua.
Psalmus 137 [5]
137:1 Confitébor tibi, Dómine, in toto corde meo: * quóniam audísti verba oris mei.
137:2 In conspéctu Angelórum psallam tibi: * adorábo ad templum sanctum tuum, et confitébor nómini tuo.
137:3 Super misericórdia tua, et veritáte tua: * quóniam magnificásti super omne, nomen sanctum tuum.
137:4 In quacúmque die invocávero te, exáudi me: * multiplicábis in ánima mea virtútem.
137:5 Confiteántur tibi, Dómine, omnes reges terræ: * quia audiérunt ómnia verba oris tui:
137:6 Et cantent in viis Dómini: * quóniam magna est glória Dómini.
137:7 Quóniam excélsus Dóminus, et humília réspicit: * et alta a longe cognóscit.
137:8 Si ambulávero in médio tribulatiónis, vivificábis me: * et super iram inimicórum meórum extendísti manum tuam, et salvum me fecit déxtera tua.
137:9 Dóminus retríbuet pro me: * Dómine, misericórdia tua in sǽculum: ópera mánuum tuárum ne despícias.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Confitébor nómini tuo, Dómine, super misericórdia et veritáte tua.
|
Ant. I will give glory * to thy name, for thy mercy, and for thy truth.
Psalm 137 [5]
137:1 Jeg takker dig af hele mit hjerte, * for du har hørt de ord, jeg talte.
137:2 I guders påhør lovsynger jeg dig. * Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel og priser dit navn
137:3 For din godhed og troskab, * for du har gjort dit ord stort over hele din himmel.
137:4 Den dag jeg råbte, svarede du mig, * du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.
137:5 Alle jordens konger skal takke dig, Herre, * for de har hørt de ord, du talte.
137:6 Og de skal synge om Herrens veje, * for Herrens herlighed er stor;
137:7 Ja, Herren er ophøjet, men han ser til de ydmyge, * den stolte kender han på lang afstand.
137:8 Selv om jeg vandrer i trængsler, holder du mig i live * trods mine fjenders had; du rækker din hånd ud, og din højre hånd frelser mig;
137:9 Herren fører min sag igennem. * Herre, din trofasthed varer til evig tid, opgiv ikke dine hænders værk!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I will give glory to thy name, for thy mercy, and for thy truth.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Commune aut Festo}
Sir 44:16-17
Ecce sacérdos magnus, qui in diébus suis plácuit Deo, et invéntus est iustus: et in témpore iracúndiæ factus est reconciliátio.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Iste Conféssor Dómini sacrátus,
Festa plebs cuius celébrat per orbem,
Hac die lætus méruit suprémos
Laudis honóres.
Qui pius, prudens, húmilis, pudícus,
Sóbrius, castus fuit et quiétus,
Vita dum præsens vegetávit eius
Córporis artus.
Ad sacram cuius túmulum frequénter
Membra languéntem modo sanitáti,
Quólibet morbo fúerint graváta,
Restituúntur.
Unde nunc noster chorus in honórem
Ipsius, hymnum canit hunc libénter:
Ut piis eius méritis iuvémur
Omne per ævum.
Sit salus illi, decus atque virtus,
Qui supra cæli résidens cacúmen,
Tótius mundi máchinam gubérnat
Trinus et unus.
Amen.
℣. Iustum dedúxit Dóminus per vias rectas.
℟. Et osténdit illi regnum Dei.
|
Chapter Hymn Verse {from the Common or Feast}
Sir 44:16-17
Se, den ypperstepræst, som havde Herrens velbehag og blev fundet retfærdig, og i vredens tid blev han et pant på livet;
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
This the confessor of the Lord, whose triumph
Now all the faithful celebrate, with gladness
On this feast day year by year receiveth
Merited honors.
Saintly and prudent, modest in behaviour,
Peaceful and sober, chaste was he, and lowly.
While that life’s vigour, coursing through his members,
Quickened his being.
Sick ones of old time, to his tomb resorting,
Sorely by ailments manifold afflicted,
Oft-times have welcomed health and strength returning,
At his petition.
Whence we in chorus gladly do him honour,
Chanting his praises with devout affection,
That in his merits we may have a portion,
Now and forever.
His be the glory, power and salvation,
Who over all things reigneth in the highest,
Earth’s mighty fabric ruling and directing,
Onely and Trinal.
Amen.
℣. Herren ledte den retfærdige ad rette vej.
℟. Og viste ham Guds rige.
|
Canticum: Magnificat {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. O Doctor óptime, * Ecclésiæ sanctæ lumen, beáte Basíli, divínæ legis amátor, deprecáre pro nobis Fílium Dei.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen eius.
1:50 Et misericórdia eius, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini eius in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. O Doctor óptime, Ecclésiæ sanctæ lumen, beáte Basíli, divínæ legis amátor, deprecáre pro nobis Fílium Dei.
|
Canticum: Magnificat {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. O right excellent Teacher * Light of the Holy Church, Basil, blessed lover of the Divine Law, pray for us to the Son of God.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O right excellent Teacher Light of the Holy Church, Basil, blessed lover of the Divine Law, pray for us to the Son of God.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Exáudi, quǽsumus, Dómine, preces nostras, quas in beáti Basilíi Confessóris tui atque Pontíficis solemnitáte deférimus: et, qui tibi digne méruit famulári, eius intercedéntibus méritis, ab ómnibus nos absólve peccátis.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Hear, O Lord, we beseech thee, the prayers which we offer thee on this the solemn feast-day of thy blessed Confessor and bishop Basil, and, for the sake of him who so nobly served thee, forgive us our trespasses.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|